RAID
RAID (Redundant Array of Independent Disks) er en teknik der samler flere fysiske harddiske i en eller flere logiske harddiske (RAID-sæt), som serveren kan se og anvende. Det bruges enten til at præsentere flere mindre harddiske som én stor harddisk eller til at sikre, at data på serveren bevares, såfremt en enkelt harddisk får defekt. RAID bruges typisk på servere og defineres og styres af en særlig RAID-controller, som sættes i serveren.
Denne artikel omhandler de mest almindelige former for RAID.
RAID 0
RAID 0 bruges til at samle flere mindre harddiske så serveren ser én stor harddisk (striping).
RAID 0 kan laves af 2 eller flere fysiske diske og medfører ikke kapacitetstab. Eksempelvis vil et RAID 0 på 2 diske á 120GB, give mulighed for at lagre ialt 240GB på den logiske disk.
RAID 0 giver ingen beskyttelse mod fysisk defekt og alle data mistes, såfremt én af de fysiske diske får defekt.
RAID 1
RAID 1 bruges til at sikre mod defekt på de fysiske diske (spejling).
RAID 1 laves af 2 fysiske harddiske og fungerer ved at alt der skrives på den ene harddisk også skrives på den anden. Et RAID 1 på 2 diske á 120GB vil dermed give mulighed for at lagre ialt 120GB på den logiske disk.
Til gengæld for kapacitetstabet, sker der ikke datatab, såfremt den ene disk får defekt. Når den defekte harddisk er udskiftet, sørger RAID-controlleren automatisk for at genetablere spejlingen.
RAID 5
RAID 5 bruges til at sikre mod defekt på de fysiske diske (spejling).
RAID 5 laves af 3 eller flere fysiske harddiske og fungerer ved at opdele harddisken i nogle blokke. Når der skrives en blok på én disk, bliver blokken også skrevet på én af de andre diske. Der er et kapacitetstab på 1 harddisk - uanset antallet af fysiske harddiske i RAID-sættet. Et RAID 5 på 3 diske á 120GB vil dermed give mulighed for at lagre ialt 240GB på den logiske disk.
Der sker ikke datatab, såfremt én disk får defekt. Når den defekte harddisk er udskiftet, sørger RAID-controlleren automatisk for at genetablere spejlingen. Får to diske defekt samtidigt, mistes alle data - uanset antallet af fysiske haddiske i RAID-sættet.
Retur til Artikler om server
© Copyright, Hammel IT-service

Kundeområde
Windows udgave
Mac OS X udgave